Sådan bor og lever vi
En dagligdag, der giver mening
Vi er i første omgang et hjem for beboerne, men også en arbejdsplads for personalet, og vi bestræber os hele tiden på at få dette til at gå op i en højere enhed. Vi vil gerne føle os som en stor familie, der i fællesskab får en dagligdag til at give mening for alle.
Personalet på Friplejehjemmet består af forskellige faggrupper: Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social -og sundhedshjælpere, økonoma og ernæringsassistent.
Faciliteter
Husets hjerte er opholds- og spiserummet, hvor det åbne køkken gør det muligt at følge med i madlavningen.
Lejlighederne ligger med 15 boliger på hver side af fællesarealerne, og til alle boliger er der en lille terrasse, hvor den omkringliggende natur kommer tæt på. Der er en gangsti rundt om hele huset, hvor det er muligt at komme forbi vores høns og geder, drivhus, havehus, højbede, sansehave og pergola.
Hverdagen
Vores hverdag er en blanding af hverdagsgøremål, aktiviteter og fornøjelser. Personalet yder hjælp til personlige opgaver og praktiske ting såsom tøjvask og rengøring.
Friplejehjemmet har et beboerråd, som drøfter stort og småt i huset samt kommer med ønsker til maden og hverdagens aktiviteter.
Et anderledes plejehjem med gode værdier
Det, at beboerne på Friplejehjemmet føler sig set, hørt og respekteret, er en vigtig ledestjerne hos